Case: caruzo
Da jeg første gang stiftede bekendtskab med Maja Guldborg for 10 år siden var, da min hest havde ligget fast i boksen, og var uren på højre bagben. Caruzo var på det tidspunkt 5 år – og jeg havde kort forinden fået konstateret, at han var lysfølsom (headshaker). Det var ikke noget, der som sådan påvirkede min daglige ridning, andet end på skovture, hvor han gik, og var en smule urolig fortil.
Jeg er gennem de sidste 10 år kommet hos Maja Guldborg 2 gange årligt, for at få ham behandlet, da han låser i sit bækken som følge af den gang han lå fast. Caruzo har aldrig været en ”longe-hest”, han starter op i trav, som en ”låst damecykel”, først efter nogle omgange, viser han sin trav. Hans lysfølsomhed har bestemt ikke haft indflydelse på hans indlæringsevne, han har altid haft meget nemt ved at lære dressurøvelserne.
I slutningen af 2013 og de efterfølgende 7-8 måneder ændrede Caruzo sig langsomt i den daglige træning – han blev mere tvær, svær at ride specielt til højre, begyndte at række tunge, krævede mere opvarmning -helst i galop - han havde svært ved at starte op i trav, og i perioder havde han en nervøs adfærd på staldgangen, og næsten umuligt at strigle i hovedet. Efterhånden havde jeg opgivet at ride dressur, og Caruzo var mere eller mindre blevet skovturshest.
I januar 2015 var jeg atter hos Maja Guldborg, som ved den neurologiske undersøgelse konstaterede, at der var meget stor forskel på styringen af højre og venstre side af kroppen som følge af en ubalance imellem højre side af storhjernen og venstre side af lillehjernen. Dette har en kæmpe betydning for hestens koordinering af kroppen.
Efter endt behandling, blev jeg instrueret i nogle neurologiske stimuli samt biomekaniske øvelser der skulle laves dagligt og vi aftalte, at jeg skulle gå stille frem i den kommende måned – ikke presse ham, og herefter komme til kontrol.
Hjemme igen gik der knap en uge, så ændrede hans adfærd sig markant, og i korte glimt, fik jeg min ”gamle” hest at se. Han fik gå-lyst, nemmere ved at flytte sig, var betydelig mere samarbejdsvillig på alle punkter og nu ville han gerne på fold i lidt flere timer. Så det var naturligvis spændende at komme til kontrol i februar måned.
Som altid, når jeg er hos Maja, starter vi med at se ham i alle 3 gangarter i longe. Jeg vidste godt hvad vi ville se, men det bedste var at se Majas reaktion, da Caruzo satte frem i en stor taktfast trav med god haseaktion og med tydelig bedre balance end han havde haft i mange år.
Som Maja konkluderede er Caruso altså ikke kun en kiropraktisk patient men et eksempel på en funktionel neurologisk dysfunktion, og hvis man ikke finder og behandler denne, kommer man aldrig i mål.
Caruzo får dagligt fortsat lavet sine øvelser, jeg har næsten fået min dressurhest tilbage (passer stadig på ikke at presse for hårdt), og til min tilfredshed går han nu på fold op til 10 timer om dagen