NEUROREHABILITERING

Kiropraktisk behandling ud fra funktionel neurologisk undersøgelse og anvendelse af neuro-rehabilitering

​

Kiropraktisk behandling og neuro-rehabilitering (neurologisk genoptræning) betyder, at man har fokus på at rehabilitere nervesystemet og alt, hvad nervesystemet styrer. Neuro-rehabilitering adskiller sig således fra anden rehabilitering i selve den indledende behandling og i det efterfølgende forløb på følgende måde:

​

• ​Patientplejen/-behandlingen tilstræber at behandle hele patienten - og ikke blot en enkelt diagnose.
• ​Neuro-rehabilitering er relevant for de patienter, som ikke har opnået fuld funktionalitet efter et traditionelt kiropraktisk behandlingsforløb, og/eller for de patienter, hvor ejer ikke føler, at dyret fungerer optimalt eller er tilbage på dets tidligere niveau. For størstedelen af disse patienter, er der en bagvedliggende neurologisk dys-funktionalitet, som ikke erkendes, hvis ikke der er fokus på det.

​

Med en kiropraktisk behandling ud fra en funktionel neurologisk undersøgelse handler det ikke kun om at finde det/de fikserede/låste led og genskabe bevægeligheden. Det overordnede formål er, at diagnosticere årsagen til, at kroppen er havnet i et kompensationsmønster og finde en årsag til, at de pågældende led fikseres igen og igen. Det at have ”et hold i lænden” er således i de fleste tilfælde ikke en diagnose i sig selv, men er snarere et symptom på, at noget bagvedliggende ikke fungerer optimalt i kroppen.

​Andre muskler har funktioner i forhold til kroppens basale funktioner og i forhold til sanseindtryk, så som øjets muskler, der bevæger øjet, muskler i svælg og mavetarmkanal, der sikrer, at vi kan synke og forarbejde føden samt hjertets muskler, der sørger for at pumpe blodet og dermed ilt rundt i hele kroppen.

​

Alt hvad der foregår i kroppen, sanses således af receptorer, der forefindes i alt væv. Disse receptorer informerer hjernen om, hvad der foregår. Fra receptorerne sendes informationerne via nerver til rygmarvskanalen og videre til hjernen, hvor sanseindtrykkene forarbejdes.

​

Eksempler på receptorer

• ​Foto receptorer- findes i nethinden og registrerer lys/mørke, farver, det vil sige synet
• ​”Hair cells” – findes i det indre øre og registrerer lyd, det vil sige hørelsen
• ​”Olfactory cells” – findes i næsen og registrerer dufte, det vil sige lugtesansen
• ​”Nociceptors”- findes spredt ud over hele kroppen og er smertereceptorer, det vil sige, de registrerer smerte
• ​”Muscle Spindle Cells” – findes i musklernes indre og registrerer tonus og muskel aktion
• ​”Joint Mechanoreceptors” – findes i ledkapslen i ethvert led, hvor de informerer hjernen om leddets position
• ​”Golgi Tendon Organ”– findes i seners tilhæftninger, hvor de registrerer graden af stræk

​

​​Samspillet mellem hjernen og bevægelse

Al sensorisk aktivering i hjernen har altså en motorisk konsekvens. Eksempler på det som vi alle kender, kan være:

• ​Hvis man brænder sig på noget, stimuleres smertereceptorerne, som aktiverer hjernen til at sende et ”motorisk output”, det vil sige, at musklerne reagerer og flytter den brændte legemsdel hurtigt væk.
• ​Hvis man snubler, aktiveres receptorerne i leddet, som informerer hjernen om den uheldige position af leddet og straks aktiveres musklerne til at korrigerer leddets position. Det vil sige, man retter benet op igen.

​

Neuro-rehabilitering

Det er så her det bliver svært. Det kræver en ualmindelig dybdegående neurologisk viden og forståelse for at kunne udrede f.eks. en hests neurologiske funktion og ikke mindst være i stand til at vurdere hestens neurologiske respons på behandling og stimuli. Dette er af stor nødvendighed for, at man i behandlingsforløbet hele tiden kan tilpasse og korrigere i de efterfølgende behandlings- og genoptræningsteknikker.

​

Der er ikke to individer, der er ens, og der er ikke to individer, der responderer ens.

​

Har man f.eks. en hest, der altid har været velfungerende, godt gående, smidig og ridelig, men som pludselig glider og laver en akut fiksering i ryggen (et ”hold i ryggen”), kan de fleste af denne type patienter behandles med et godt resultat. Har man derimod en hest, der har et længere forløb bag sig med diverse symptomer/skader, gentagne undersøgelser og behandlinger, kommer man aldrig helt i mål uden neuro-rehabilitering. Neuro-rehabilitering er altså nødvendig for at komme ud af et langvarigt kompensationsmønster, og for at få styrket hesten.

​