smådyrs Cases​

Case: dixie

I løbet af foråret 2020 blev Dixie mere og mere angst, utryg og ekstremt lydfølsom. Til sidst turde hun end ikke løbe i vores egen skov, og hun kunne stoppe op midt på agilitybanen, og søge til bil eller ind i huset.
Hun blev mere og mere lydfølsom og reagerede voldsomt på trafikstøj, flyvemaskiner og meget andet.
Når det var værst hjalp hverken agility (som hun eller elskede), legetøj eller godbidder.

​

Vi vidste ikke, hvad der kunne være årsagen, men fik mistanke om, at det kunne skyldes smerter.
Det eneste vi kunne komme på var, at hun løb ind i et A-bræt vinteren før og slog hovedet, men viste ikke tegn på andre skader.
Vi bemærkede først ændringerne efter flere måneder.

​

Efter råd fra vores lokale kiropraktordyrlæge opsøgte vi Maja Guldborg

​

Hun fandt Dixie’s ryg helt låst og med atrofi af de små rygmuskler, og konklusionen blev en rygskade, som havde givet anledning til svære adfærdsændringer. En Border Collie med høj drift piver jo ikke, så jeg havde ikke mistænkt, at hun havde stærke smerter.

​

Vi startede behandling primo sept.2020, og efter 3 måneders behandling kunne vi tydeligt se positive ændringer og Dixie var efter 6 måneders behandling blevet sig selv igen, glad og tryg og meget tilpas.

Hun er fortsat en meget sensitiv og lydfølsom Border Collie, men hun kommer fri af sin angst, lige så snart den ubehagelige stimulus er væk, så det giver stort set ingen problemer i dagligdagen, og hun har et godt liv.

​

Behandlingen, vi har været igennem, består i flere ting. Mange besøg hos Maja med undersøgelse, kiropraktisk manipulation, laser etc., men vigtigst og det mest tidskrævende er neurologiske stimulationsøvelser og udstrækningsøvelser 3 gange dagligt (de tager ca.8 min at gennemføre), og samtidig absolut pause med enhver form for stressende eller fysisk hård træning.
Bare det at holde en hurtig Border Collie i nogenlunde ro, var næsten umuligt.

​

Det har været hårdt, men vi har også haft det hyggeligt sammen. Vi laver fortsat alle øvelserne en gang om dagen.

​

Nu (juni 2021) er vi i fuld gang med agilitytræning og konkurrencer, og Dixie er i topform (vi mangler selvfølgelig rutine efter et helt års konkurrencepause).​

Case: Queenie

Queenie er en hvalp på godt 8 uger, da jeg observere det første nikken med hovedet. Jeg slår det hen de første par uger, og håber på det går i sig selv. Det gør det ikke. Det bliver blot værre og værre. Fra at have set hendes nikken med hovedet 5 gange om dagen bliver det op til 15-20 gange om dagen. Queenie får udført div. undersøgelser, mod hjertelunge orm, blodprøver, en fuld klinisk undersøgelse, en neurologisk undersøgelse, MR-scanning af hjernen, samt får udtaget en prøve fra hendes rygmarvsvæske som alt er upåfaldende ifølge dyrlægerne.

​

Dyrlægerne foreslår herfra at Queenie kommer på krampe stillende medicin som måske kan fjerne hendes nikken med hovedet. Jeg vælger at takker nej til medicinen, og søger i stedet hjælp hos Maja Guldborg.

Maja undersøger Queenie ved at foretage en neurologisk undersøgelse af hende. Allerede her finder Maja ud af at Queenies venstre pupil ikke reagerer normalt på lys, hvilket betyder at hendes midthjerne ikke er optimalt fungerende. Maja udfører neurologiske stimuli samt kiropraktisk behandling på Queenie og allerede efter første behandling har Queenie færre nikken med hovedet. Queenie er idag voksen, og har ikke haft et eneste nikken med hovedet siden hendes andet besøg hos Maja. Vi går fortsat til kontrol men nu er der lang tid imellem.

Case: isa

I slutningen af august 2018, kom min 6-årige labrador tæve Isa til skade, da hun blev løbet ned af min anden labrador tæve og ramte et træ, med stor kraft. Isa skreg, som jeg aldrig har hørt en hund skrige før og først tænkte jeg at hun have brækket benet. Da jeg kom frem til hende, trak hun sig hen over jorden i forbenene og jeg var sikker på hun havde brækket ryggen.

Jeg bar hende hjem, lagde hende i bilen, ringede til dyrlægevagten og kørte afsted med hende overbevist om at hun skulle aflives. Fremme ved dyrlægen blev hun røntgenfotograferet og der vist sig ingen brud af være. I løbet af konsultationen hos dyrlægen genvandt hun førligheden i højre bagben og vi blev sendt hjem, med besked om at det måske var slaget kombineret med en hævelse der gjorde at hendes venstre bagben var "lammet".

Dagen efter, søndag, var der stadig ingen bedring, og derfor vendte vi atter tilbage til dyrlægen, for at få taget nye røntgenbilleder, denne gang under bedøvelse. De nye røntgenbilleder viste stadig ingen brud men der var stadig ingen bedring at spore. Vi blev sendt hjem med beskeden om at dyrlægen vurderede at var der måske var tale om en mindre blodprop/ bruskstykke, som klemte at hvis der ikke var bedring inden 14 dage, ville det være nødvendigt med en aflivning for Isas egen skyld.

Efter det seneste dyrlægebesøg talte jeg med en veninde, som anbefalede mig at tage Isa med til Maja Guldborg. Mandag morgen ringede jeg til Maja, som heldigvis havde et afbud, som jeg skyndte mig at takke ja til. Maja kunne konstatere at temperaturen i det beskadigede ben var lavere og at Isas reflekser var dårlige. Besøget hos Maja blev starten på en længere behandlingsforløb, hvor Isa skulle udføre øvelser 6 gange om dagen, svømme ca. 2 gange om ugen og modtog behandling hos Maja, ca, 2-3 gange om måneden og en periode, hvor hun på ingen måde overanstrenges eller lave noget dumt. Senere blev der længere mellem behandlingerne og Isa begyndte i waterwalker. Isa blev fra første behandling gradvist bedre og i foråret 2019 kunne Isa nøjes med et besøg hos Maja ca. hver tredje måned. I efteråret 2019 var Isa med på jagt igen, dog kun i kort tid ad gangen, men benet holdt! I efteråret 2020 var hun igen med på jagt, dog altid med gode pauser. Jeg vil vurdere at Isa er 90 % sig selv igen, og det har Maja en stor del af æren for!

​

Hilsen

Lene

Case: knirke

Knirke - en lang hund, med en svag ryg og en vild tilgang til livet!

Knirke er vore skønne Petit Basset Griffon dreng på nu 11 år. Han er en ‘lang og tung’ version af racen og hans lange ryk kræver særskilt fokus - og så er han en ‘bulderbasse’!!!

Han har gået til behandling hos Maja siden han var hvalp og de tidlige behandlinger gav ham et godt udgangspunkt for det bedst mulige liv med en lang, til tider svag, ryg og med en tilgang til livet, at alt skal mødes i fuld fart!

​

Da han var 3 år gammel, fik han en rigtig grim skade i ryggen efter et fald (man kan nemlig godt være en vildbasse, selvom man har en lang ryg …), men da han havde grundstrukturen i orden fordi vi var startet hos Maja allerede da han var lille,

så har vi haft mulighed for at holde problemerne med ryggen under god kontrol. Løbende behandlinger og træning hjemme med Majas øvelser holder ham igang og giver ham en god hverdag.

​

Nu hvor han har rundet de 11 år begynder alderen så småt at sætte spor og hans skader kræver lidt ekstra fokus. Det giver det ham super god støtte at få behandlinger løbende, så han holder sig frisk og rørig.

Vi havde ikke haft vores skønne hund så glad og fuld af vigør og i så høj en alder, med lang ryg, skader og ‘vildskab', hvis ikke det havde været for Majas fantastiske behandlinger!!

​

​

Svømmmebasin

Vi har sat et hundesvømmebasin op i vores store drivhus, til træning af alle vores hunde. Et billigt børnebasin; et gammelt havebord til platform; to læsseramper til hunde til bilen og nogle bolte til at sætte dem fast på bordet;

to mursten i en halmsnor til at holde ramperne på plads i vandet og vupti - egen hundesvømmehal under Coronaen :o)

Det skal selvfølgelig passes med afbalancering af klor og der skal holdes øje med varmen (solpaneler indkøbt til efteråret…skulle holde temperaturen toppen med 4-5 grader …) Men det hele er opsat for under 4000 kr.

og det har virkelig hjulpet hundene.

Case: maggie

Da vi første gang havde Maggie, vores engelske bulldog, med ned til Maja, havde Maggie lige haft et alvorligt vrid i hendes skulder. Dem havde hun flere mindre af, hvor dyrlægen havde sagt, at hun bare skulle have ro og hvile. Men denne gang kunne hun ikke gå og var i stor smerte flere dage efter. Da smerten havde lagt sig, besøgte vi Maja, som virkelig fik åbnet vores øjne for, hvad Maggie døjede med.

​

Det drejede sig på ingen måde om, at hun var kluntet eller uheldig. Hun havde haft hold i ryggen gennem flere måneder, som havde ændret hendes neurologiske funktion og hun havde derfor nedsat respons, der medførte at hun ikke kunne reagere så hurtigt, som hun burde - ved f.eks. huller i jorden. Maggie gik desuden pasgang og hang meget lavt, hvor hendes ben gik meget ud til siden og gjorde hende lavere, end hun egentlig var.

​

Efter nogle få måneder i forløb hos Maja, hvor vi fik en masse øvelser og vejledning til, hvordan vi fik Maggie ud af den onde cirkel, så vi nogle enorme fremskridt, som har gjort Maggie til en helt anden hund.

Hun går meget bedre, hun har ikke haft nogle vrid eller andre uheld, da hun er blevet mere fortrolig med sin krop - og hun er endda blevet højere, nu hun ikke længere er så slap.

​

Vi var i syvsind, da Maggie havde sit kraftige vrid, og vi ærgrer os bare over, at vi ikke fik hende ned forbi Maja noget før - hun har virkelig ændret vores liv med Maggie markant.