Heste er nogle utroligt smukke og stærke dyr. Men de er også enormt skrøbelige og sarte, både fysisk og psykisk.
Et lille sår kan invalidere hesten hvis det sidder uheldigt nok, eller en traumatisk hændelse kan ændre hesten mentalt for altid.
Heste er fra naturens side steppedyr, der bevæger sig lidt hele tiden men ikke med store kraftpræstationer og det samme gælder for fødeindtaget. Det er en stor kontrast til nutidens hestehold, med boks, kort foldtid og intenst arbejde.
Som præstationsdyr er man atlet, det kræver at ejer/rytter/kusk forstår grundlæggende muskelfysiologi/træning, fodring til præstation og ikke mindst, tager hånd om den krop/individet så det hele tiden er så vel fungerende som overhovedet muligt. Humane atleter bliver konstant monitoreret og behandlet, så de kan yde bedst og så vidt muligt undgå skader,- dem kan vi lære meget af.